Nyheder

Mere vand i 2019?

08. jan 2019, 09:59

Velkommen ind i det nye år. 

Måske ønsker du mere velvære eller måske vil du i bedre form her i år? Eller møde flere mennesker? Uanset hvad, så vil vi byde dig velkommen i East Kilbride Badet. 

Svømning er den perfekte form for motion, når du skal vække musklerne til live. Det er skånsomt og med et smut i vores lækre varmtvandsbassin kan man næsten høre de brugte muskler takke én for opmærksomheden. Se åbningstider og priser her.

Måske har du brug for et hold at komme hen til, så du bliver holdt op på dine gode intentioner. Eller fordi det simpelthen bare er sjovere at lave noget sammen med andre. På vores åbne vandgymnastik-hold er der masser af sjov og sved på panden.  

For babyer og små børn er svømning også helt perfekt til at lære sin krop at kende. Og så er det godt at kunne svømme senere i livet. Eller måske allerede til sommer? Se mere om babysvømning her.

Vil du kombinere svømning med andet sport, så tag et kig på de øvrige tilbud i Ballerup Idrætsby, som East Kilbride Badet er en del af.  

Vi er klar til at give dig en god oplevelse og hjælpe dig godt ind i det nye år.

Venlig hilsen

Personalet i East Kilbride Badet