Nyheder

Babysvøm: Åben for tilmeldinger

Vi har nu åben for tilmeldinger på vores babysvømmehold med begyndelse i marts.

Læs mere om, hvilket hold dit barn hører til her - og find den rigtige dag her.

Er du usikker på, om babysvømning er noget for dig og dit barn? 

Læs mere herunder og tag evt. en snak med vores søde instruktør. Husk at det ikke kun er babyer, men børn helt op til 6 år, som kan tilmeldes vores hold :)

Derfor er babysvømning så godt

Babysvømning er en aktivitet i vand, der er med til at gøre barnet fortrolig med vand. Dykning er en del af babysvømning, hvor baby lærer at opholde sig under vand. Indholdet i babysvømning har mange gavnlige effekter for barnet:

  • giver god trivsel
  • stimulerer babys balance, motorik og muskler
  • stimulerer sanser og overvågenhed
  • øger babys selvtillid
  • gør baby mere tillidsfuld og styrker forældre/barn forholdet

Baby lærer at dykke, balancere, tage fat om ting, blæser bobler i vandet, plaske, sparke, flyde, glide, og hoppe i vandet. Dette medvirker til at baby for respekt for vand.

Hvornår kan jeg starte med mit barn?
Når dit barn vejer over 4 kg., og navlen er helet, kan din baby starte på babysvømning. Som mor må du vente i 8 uger efter fødslen med at starte. Din læge kan fortælle dig, hvornår du er klar.
 
Hvor foregår babysvømningen?
Babysvømningen foregår i badets varmtvandsbassin, hvor vandet er 34 grader varmt. Bassinet er i den samme hal som det store bassin.
 
Hvordan bliver vi klar til en lektion?
Ved billetsalget er der transportstole til babyen, der ikke skal bades i omklædningen sammen med dig. Mens du skifter til badetøj, kan din baby sidde sikkert i transportstolen og vente. 
Det er vigtigt, at både du og din baby bliver vasket grundigt inden I skal i vandet. Bakterier stortrives i det varme vand. 
Fra omklædnings- og baderummet går du ned til varmtvandsbassinet med din baby i stolen. Her finder du pusle- og badefaciliteter til dit barn. Her bades din baby og får blebadebukser på.
Efter lektionen gør du bare det hele i omvendt rækkefølge; altså først bade og pusle din baby, så tøj på, ned i stolen og derefter med tilbage til omklædningsrummet, hvor det så er din tur til at bade og få tøj på.

Gode råd og praktisk info 
  • Husk blebadebukser eller badeble til din baby. Du kan købe blebadebukser i badet for 70 kr. De er vaskbare og kan bruges utallige gange.
  • Det er en god ide med en badekåbe, eller et håndklæde, til at tage om dit barn indtil lektionen starter- og efter lektionen. 
  • Er din baby stor nok, så er det en god idé med en kiks eller andet, der kan fylde lidt i mavesækken.
  • Vi har mikroovn til at varme mælk og mad
  • Hvis dit barn er uoplagt, kan det være den bedste ide at springe over en enkelt, i stedet for at få en dårlig oplevelse. Babysvømning skal gerne være en hyggelig oplevelse for alle :)

    FIND HOLD OG TILMELD JER HER